Nogle gange handler god kommunikation om også at turde at fortælle de dårlige nyheder.
Og hvis prisen er steget i dit fjernvarmeprojekt, er det altafgørende, at du ikke ryster på hånden.
Dine forbrugere får nemlig ikke noget ud af, at du går og holder på informationerne eller pakker dem så godt ind, at de ikke kan regne ud, hvad dit egentlige budskab er.
Derfor gælder samme gode råd, når du skal kommunikeres prisstigninger ud, som når du kommunikerer om dit fjernvarmeprojekt mere generelt: hold fast i dialogen med forbrugerne.
Det er nemlig langt nemmere for dig at få forventningsafstemt med dem, når du kommunikerer løbende og har styr på dine kommunikationsplatforme.
Nyhedsbreve, sociale medier og direkte kommunikation såsom e-Boks er i den forbindelse nogle af dine vigtigste kanaler – og dem har du ikke råd til at ignorere.
Spørgsmålet er så bare – ligesom i al anden kommunikation – hvad der skal siges, hvornår det skal siges og hvor det skal siges?
Det får du vores opskrift på her – fordelt på 3 faser:
Det bedste sted at starte, når du skal kommunikere om prisstigninger i dit fjernvarmeprojekt, er faktisk før du overhovedet ved med sikkerhed, om prisen stiger.
Ved at italesætte risikoen for en prisstigning og forklare årsagerne til det, kan du nemlig forberede forbrugerne på nyheden, hvis den kommer.
Det betyder selvfølgelig ikke, at du skal forberede dem på det værste – og det er også vigtigt, at du fortæller om, hvad du gør for at undgå prisstigninger.
Og skulle det så ske, at stigningen ikke bliver til noget, er der ingen skade sket. Sådan en nyhed er trods alt ret nem at sluge.
Men lad os antage, at dine bange anelser desværre bliver til virkelighed: du er tvunget til at hæve prisen for at komme med på fjernvarmen.
I sådan en situation kan du med fordel starte med at inddrage en af de vigtigste ressourcer, du har i dit fjernvarmeprojekt – de lokale ambassadører.
Få dem inviteret ind helt tidligt i processen, lige inden du melder noget ud til forbrugerne. Klæd dem på med baggrundsviden, så de kan vejlede og svare på spørgsmål i lokalområdet.
Det er nemlig ofte ambassadørerne, der ser det først, hvis der opstår tvivl eller bliver spredt misinformation i lokalområdet. Og derfor er de markant hurtigere til at reagere.
Gennem de lokale ambassadører kan du på den måde opretholde tilliden til dit fjernvarmeprojekt – og lette din egen arbejdsbyrde, også selvom prisen stiger.
Tjekliste |
|
Nu er du klar til at kommunikere prisstigningen mere bredt ud.
Og her er det vigtigt, at de berørte forbrugere, som allerede har tilmeldt sig fjernvarmen, hører det direkte fra dig først. Det kan for eksempel være via e-Boks.
På den måde kan du bedre styre, hvilke budskaber, du sender ud til forbrugerne. Fortæl om prisstigningen, årsagerne til den, og skær det ud i pap, hvad det betyder for den enkelte.
Sørg også for endnu engang at understrege, at du er proaktiv og gør alt for at mindske prisstigningen.
Når du har givet forbrugerne besked, kan du melde den nye pris ud på din hjemmeside og via sociale medier. Dine budskaber bør være de samme – men selvfølgelig med et lidt bredere perspektiv.
Det sidste i rækken er at skrive en pressemeddelelse. Sådan nogle har det godt nok med at blive fordrejet af journalister, som altid leder efter den skarpe vinkel.
Effekten af det har du dog afbødet, når de rette budskaber er blevet sendt ud til forbrugerne først.
Tjekliste |
|
Dine forbrugere har sandsynligvis en del spørgsmål til den lidt kedelige nyhed, de lige har fået.
Og din opgave bliver derfor nu at være åben og gøre dit bedste for at besvare dem alle. I nogle tilfælde skal du måske mane til ro og beklage, mens du i andre måske bare skal præsentere fakta for forbrugeren.
Det er et spørgsmål om at lægge mærke til den enkelte forbrugers humør og tilgang til prisstigningen.
Det kan måske være svært på de sociale medier – og derfor er det også en god ide at supplere med at invitere til et borgermøde. Stil dig til rådighed for forbrugerne, og forhold dig åbent og ærligt til deres spørgsmål.
På den måde får du involveret de lokale og får samtidig en bedre føling med den generelle holdning til prisstigningerne i konverteringsområdet.
Tjekliste |
|
Husk på, at prisen på dit fjernvarmeprojekt ikke er det eneste, der stiger for tiden. Det ved forbrugerne også godt.
Derfor behøver du ikke nødvendigvis være bange for at blive mødt af uforstående og vrede forbrugere, når du melder din prisstigning ud.
Det vil nogle selvfølgelig være – men så længe du sørger for at være åben, gennemsigtig og holder fast i den gode dialog med dine forbrugere, behøver prisstigninger på ingen måde vælte dit projekt.
Hos FIF har vi været optaget af fjernvarme - og kun fjernvarme - siden 1984. Det giver os en unik indsigt i alt fra fjernvarmens særlige vilkår til forbrugernes fordele hjemme i stuerne. Og det kan du mærke i alle vores ydelser.