Kommunikation. Når alle gerne vil have fjernvarme - nu

Kommunikation. Når alle gerne vil have fjernvarme - nu


15
mar
3 gode råd til hvordan I kan spare tid og penge - ved at være på forkant med kommunikationen.


Rigtig mange fjernvarmeselskaber bliver i disse dage kimet ned af folk, der gerne vil have fjernvarme. Der er sket en markant ændring på kort tid - for bare et år siden skulle beboerne i nogle områder overbevises om fordelene ved at få fjernvarme – nu kan det ikke gå hurtigt nok!

I sådanne situationer er det vigtigt at være på forkant med kommunikationen, så alle dem, som gerne vil have fjernvarme i jeres område, nemt kan finde den information, de har brug for.

Her får du 3 hurtige råd til, hvordan I kan spare tid på at besvare opkald og mails ved at være på forkant med kommunikationen.

 

1. Fortæl om jeres planer

Der sidder nogle desperate mennesker rundt omkring i landet, som bare gerne vil vide, om de har råd til at blive boende i deres hus. Derfor er det vigtigt, at I fortæller om jeres planer, så de ved, hvad de kan planlægge efter.

Det behøver ikke at være den helt store pressemeddelelse. Så længe borgerne ved, at I arbejder på at udvide, og de har en tidshorisont, de kan forholde sig til. Lav en nyhed eller en ny side om det på jeres hjemmeside, som I efterfølgende kan dele et link til.

Eksempler:

En simpel informationstekst, som linker til en simpel formular til interessetilkendegivelser

En mere detaljeret beskrivelse af et projekt med mulighed for at tilmelde sig

 

2. Giv mulighed for handling

I en krisesituation har man brug for at handle!

Derfor er det en god ide at give borgerne mulighed for at informere jer om deres interesse for fjernvarme. Med en ”tilmelding”- eller ”Jeg ønsker fjernvarme” formular på jeres hjemmeside, kan I give borgerne en smule ro i maven, ved at lade dem fortage en konkret handling.

Softværket har en tilmeldingsformular, som er forbundet til FOF’en, der automatisk kan oplyse om borgerne kan få fjernvarme hos jer samt sende en bekræftelsesmail med mere information. Sørger I for at lave en detaljeret bekræftelsesmail, med information om processen, tidsplan osv., så køber I jer selv meget tid.

Eksempler:

En tilmeldingsformular forbundet til FOF’en

Brug af formularen til interessetilkendegivelse forbundet til FOF’en

 

3. Tal til mere end én person ad gangen

Når folk ringer og skriver, så svarer I kun én ad gangen. Trækker I derimod kommunikationen over på andre platforme, har I muligheden for at tale til flere. Og derved spare I den tid, I ville bruge på telefonopkald og mails.

Vi har gode erfaringer med at bruge facebooksider, samt lokale grupper på Facebook, til at dele information om fjernvarme og de muligheder, borgerne har. Når en bruger skriver et spørgsmål i en kommentar på jeres opslag, som I besvarer, så kan resten af brugerne se med – på den måde sparer I tid og ressourcer, og samtidig sørger I for, at jeres nuværende og kommende forbrugere er informeret.

Eksempel på brug af Facebook til aktiv kommunikation

 

I kan også oprette en ”Ofte stillede spørgsmål”-side på jeres hjemmeside. Det er noget, vi kan hjælpe jer med. Vi ligger nemlig inde med standardsvar på de oftest stillede spørgsmål, som bare skal tilpasses til jer. Så det tager ikke lang tid at oprette en FAQ-side.

Eksempel på en ”Ofte stillede spørgsmål”-side

 

Gode råd til jeres kommunikation – på den korte bane

  1. Fortæl om jeres planer
    Hvilke områder vil I tilbyde fjernvarme til i fremtiden – og cirka hvornår. Et årstal er fint.
  2. Lav en nyhed på jeres hjemmeside om jeres planer
    - Gerne inkl. oversigtskort og formular.
  3. Lav et facebookopslag med link til jeres hjemmeside
    Brug gerne oversigtskortet.
  4. Saml kommunikationen
    Er der meget røre i jeres område, så overvej at lave en dedikeret Facebook-gruppe omkring udvidelsen af jeres fjernvarmenet.

Og husk - jo bedre folk er informeret, jo mindre ringer de i tide og utide - og jo mere goodwill får I 😉

 

Har I brug for hjælp med kommunikationen? 

Vil I gerne igang med jeres kommunikation, og har I brug for en hjælpende hånd - så kontakt os. 

Vi ligger inde med både viden og materialer, som kan hjælpe jer godt igang. 

Læs mere om vores kompetencer og produkter.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste nyt fra vores verden - direkte til dig.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Spørg nogen, der ved, hvad I taler om


Hos FIF har vi været optaget af fjernvarme - og kun fjernvarme - siden 1984. Det giver os en unik indsigt i alt fra fjernvarmens særlige vilkår til forbrugernes fordele hjemme i stuerne. Og det kan du mærke i alle vores ydelser.


Fjernvarmens Informationsfond

Merkurvej 7
6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000

We are social