Rabat på deltagelse i Dansk Fjernvarmes kurser
Dansk Fjernvarme udbyder en række brancherelevante kurser, som medlemmer af FIF kan deltage i til samme pris som medlemmer af Dansk Fjernvarme. Rabatten svarer til 20-30% af kursusprisen.
Netværk - konference
FIF afholder hvert år i marts måned en konference - branchemøde med site visit - sammen med DBDH.
Ud over aktuelle faglige indlæg er netværksdelen en vigtig del af arrangementet.
Læs mere om konferencer og events
Udstilling på landsmødet
Udstillingen på Dansk Fjernvarmes landsmøde arrangeres af FIF. Landsmødet er en unik netværksmulighed for leverandører og fjernvarmeselskaber. Der er rift om pladserne - og der skal bookes træfpunkt i god tid. I skal være medlem af FIF for at kunne udstille på landsmødet.
Landsmødet har mere end 2.000 deltagere.
Adresselister på varmeværker
Liste over varmeselskaber i Danmark findes på FIFs hjemmeside.
Månedens leverandør
Hver måned udarbejder vi en nyhed til hjemmesiden om ét af vores medlemmer. Her fortæller vi om medlemsvirksomheden og hvilke løsninger/produkter, der tilbydes fjernvarmeselskaber. Udover at nyheden ligger på hjemmesiden, vil den ligeledes indgå i nyhedsbrevet.
Gratis abonnement på Dansk Fjernvarmes medlemsblad ”FJERNVARMEN"
Bladet udgives af Dansk Fjernvarme og fungerer som talerør for hele branchen. Bladet, som trykkes i et oplag på 3.400 stk., udkommer 6 gange årligt, og holder læserne orienteret om den politiske og faglige udvikling inden for fjernvarmesektoren.
Der er ligeledes mulighed for at tegne ekstra abonnementer på FJERNVARMEN for kun 365 kr. ekskl. moms pr. stk. mod normalt 850 kr. ekskl. moms. Fagbladet kan distribueres direkte til medarbejdernes privatadresser.
Hos FIF har vi været optaget af fjernvarme - og kun fjernvarme - siden 1984. Det giver os en unik indsigt i alt fra fjernvarmens særlige vilkår til forbrugernes fordele hjemme i stuerne. Og det kan du mærke i alle vores ydelser.