Er I en driftsikker varmeleverandør? En proaktiv medspiller i den grønne omstilling? Eller ikke rigtig andet end en regning?
Det er den slags spørgsmål, vi arbejder med, når vi hjælper jer med at sætte ord og udtryk på, hvem I er.
Kort fortalt handler branding om at blive helt skarp på:
Brandstrategi: Målgruppeanalyse, brandværdier og vision mv.
Visuel identitet: Logoer, farvepaletter og grafiske elementer.
Markedsføringsmaterialer: Brochurer, flyers, præsentationer og sociale medie-skabeloner.
Læg fundamentet for en stærk brandidentitet:
Skab et genkendeligt ansigt for din virksomhed:
Sammenhængende og professionel visuel stil:
Fang opmærksomheden med professionelt designede materialer:
En stærk online tilstedeværelse:
Branding er både en selvstændig disciplin, der sætter retning på jeres hverdag. Og nok så væsentligt: Branding er et strategisk afsæt for at få succes med jeres kampagner og øvrige kommunikation.
Fordelen ved at arbejde aktivt med jeres brand er, at I hjælper jeres omverden med at sætte pris på det, I bidrager med. I skaber sympati hos dem, der er vigtige for jer.
På den måde kan branding ganske enkelt giver jer mere medvind på cykelstien - for eksempel fra kunder, kommende kunder og hverdagens samarbejdspartnere. Og fra strategiske alliancepartnere som kommunen og andre større interessenter.
Derfor tænker vi jeres brand ind i alle opgaver for at sikre en gennemgående og effektiv kommunikationsstrategi.
Du har 7 sekunder til at gøre et godt indtryk. Det er tommelfingerreglen, når du møder et nyt menneske, og det går nok cirka lige så hurtigt, når omverdenen møder jer første gang.
Så hvad ser de? Og ser de det samme, når de besøger jeres hjemmeside, som når de møder jer i bybilledet?
Et visuelt udtryk er faktisk ikke noget, I får. I har det allerede. Spørgsmålet er bare, om det fortæller den historie om jer, som I vil skrive under på.
Lidt som et smil mellem mennesker kan det skabe en god relation med det samme. Omvendt kan det også stå i vejen for kontakten mellem jer og jeres omverden, hvis I visuelt viser noget andet end det, I ellers står for.
Så hvis I eksempelvis gerne vil yde en god service til kunderne, skal jeres visuelle udtryk komme dem i møde. Og hvis I er proaktive på den grønne dagsorden, skal designet understøtte den historie.
I hverdagen kan en gennemtænkt visuel identitet gøre det meget nemmere at være jer.
I får en rød tråd i alt - fra logo, typografi og fotostil til skilte, website og biler. Så skal I ikke diskutere design hver gang, I får en ny bil, indrykker en annonce eller bestiller arbejdstøj.
Sig til, hvis I gerne vil have et friskt blik på jeres visuelle udtryk. Vi kan både hjælpe jer med at stramme det op - og med at tegne linjen helt fra bunden.
Hos FIF har vi været optaget af fjernvarme - og kun fjernvarme - siden 1984. Det giver os en unik indsigt i alt fra fjernvarmens særlige vilkår til forbrugernes fordele hjemme i stuerne. Og det kan du mærke i alle vores ydelser.