Markedsføring i branchen - Star Pipe Nordic

Markedsføring - Star Pipe Nordic


Star Pipe Nordic


Markedsføring i branchen åbner nye muligheder

Stærk i teknik og salg

Som leverandør af præisolerede rørsystemer stod Star Pipe Nordic stærkt på teknik og salg – men marketing havde teamet reelt ikke ressourcerne til.

Derfor tog salgschef Jens Jespersen fat i Fjernvarmens Informationsfond.

 

Hjemme i branchen

- Vi kender FIF fra Dansk Fjernvarmes landsmøde, så vi ved, de er hjemme i branchen. Og da vi kom i dialog, viste det sig hurtigt, at de både har nogle gode ideer og det praktiske setup, der gør det hele meget nemmere for os, siger Jens Jespersen.

 

FIF har nogle gode ideer og det praktiske setup, der gør det hele meget nemmere for os.

 

Større synlighed giver kunder

I første omgang stod FIF for at producere annoncer, nyhedsbreve og en direct mail til alle værker. Og Jens
Jespersen kan nu konstatere, at der er kommet flere nye kunder til:

– Det har været et travlt år for alle i branchen. Så det har også været godt for os at blive mere synlige i markedet. I hvert fald kan vi se, vi ikke kun har solgt til dem, der kendte os i forvejen – vi har også fået nye
kunder på listen.

 

Beskrivelse af produkter gør fordelene nemmere at se

Senest har Star Pipe Nordic også fået opdateret sin hjemmeside med nye tekster om produktprogrammet.


– Vores website er ikke det, vi har brugt størst ressourcer på de seneste 10 år. Og lige nu har vi travlt med at levere til vores kunder. Så vi var glade for, at FIF kunne hjælpe os med at få beskrevet vores produkter ordentligt på hjemmesiden. Det er jo der, de fleste kunder møder os først, og derfor er det vigtigt, at de både finder det fulde produktprogram og de klare fordele, vi tilbyder, siger han.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste nyt fra vores verden - direkte til dig.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Spørg nogen, der ved, hvad I taler om


Hos FIF har vi været optaget af fjernvarme - og kun fjernvarme - siden 1984. Det giver os en unik indsigt i alt fra fjernvarmens særlige vilkår til forbrugernes fordele hjemme i stuerne. Og det kan du mærke i alle vores ydelser.


Fjernvarmens Informationsfond

Merkurvej 7
6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000

We are social